Hvad skal et nyhedsbrev indeholde

Hvad skal et nyhedsbrev indeholde? – Du har sikkert som mange andre tilmeldt dig et par nyhedsbreve i din tid på internettet, og mange af dem er ikke særlig gode selvom produktet måske er fantastisk. Problemet er ofte at mange tror at det handler om mængden af nyhedsbreve du sender ud, og ikke indholdet.
Dette gør også at vi “automatisk” tror nyhedsbreve er spam, når vi modtager dem, og for det meste afmelder os meget hurtigt.
Planlæg indholdet af dit nyhedsbrev
Nyhedsbreve er ikke nemme at skrive, og hvis de virkelig skal drive interesse og salg, kræver det at du har planlagt hvad du ønsker at opnå med nyhedsbrevet.
Du kan med fordel planlægge dette inden du begynder at skrive nyhedsbrevet:
- Hvad er formålet med nyhedsbrevet (F.eks. salg, branding eller information)
- Emnelinjen (Dit indhold kan være nok så gennemtænkt, men hvis emnelinjen ikke får folk til at gå ind i nyhedsbrevet, er det spildt)
- Indholdet af nyhedsbrevet
Formålet med dit nyhedsbrev
Inden du begynder at skrive løs, skal du finde ud af hvad dit formål med nyhedsbrevet er, da dette gør hele indholdsplanlægningen meget nemmere.
Nogle af de formål du kan have, er f.eks:
- Branding
Ønsker du at skabe bedre “brand awareness” om din forretning uden det nødvendigvis handler om salg, skal dit indhold helst være fri for “catcy” handlingsknapper eller salgs-taler. Du skal istedet fokusere på at fortælle hvad i står for, hvad er nyt, hvad er jeres mål osv. - Salg
Den mest hyppigste årsag, salg. Disse nyhedsbreve er dem vi alle kender, og som typisk bare er en lang salgs-tale med nye produkter og tilbud. Det vigtigt her, at du gør indholdet interessant at læse, så at folk faktisk ønsker at købe dit produkt. Det yderst sjælden folk åbner et nyhedsbrev og bare klikker på den første knap de finder. - Information
Disse nyhedsbreve består af ren information, som f.eks. hvor næste cykeltræning er, hvem vandt i banko i lørdags osv. Interessen i denne type nyhedsbreve er typisk nem at holde oppe, da læseren ved det ikke er “salg”, men ren information om noget de er dybt interesseret i.
Nu hvor du har fundet ud af hvad formålet er med dit nyhedsbrev, kan du begynde at planlægge hvad nyhedsbrevet skal indeholde, samt emnelinjen.
Hvad skal der stå i emnelinjen
Emnelinjen er en af de vigtigste steder i planlægningen af dit nyhedsbrev, da den afgør om folk overhovedet åbner dit nyhedsbrev. Hvis du har en dårlig emnelinje, er alt dit hårde arbejde på nyhedsbrevet spildt.
Hvordan planlægger man så hvad der skal stå i emnelinjen?
Du kender dit formål fra tidligere trin, men du ved ikke helt endnu hvad der skal stå i nyhedsbrevet. Lad os tage et eksempel.
Du har en sko forretningen, og ved at dit formål er salg. Måske har du fået et nyt sæt løbesko ind af døren som du ønsker at fortælle dine læsere om. Nogle emnelinjer til dette kunne så være:
“90% har valgt disse løbesko som de bedste”
“Løb dig glad – Disse løbesko er bedst solgt i 2018”
“9/10 anbefaler disse løbesko”
Læg mærke til brugen af tal, procenter, årgang og anmeldelser. Alle disse ting gør folk nysgerrig, også selvom de ikke ønsker at købe løbesko lige nu. Folk vil gerne vide hvad alle andre gør, og vi kan simpelthen ikke stoppe os selv i at følge med i hvad andre synes. Et godt eksempel er Facebook, folk kan sidde i timevis blot for at se hvad andre laver. Så brug dette trick til at få læserne til at åbne dit nyhedsbrev.
Hvad skal et nyhedsbreve indeholde
Du har nu fået læseren til at åbne dit nyhedsbrev, men hvordan får du så deres opmærksomhed og måske et køb fra dem.
Den største årsag til at folk afmelder sig et nyhedsbrev, er fordi de føler du prøver at sælge, sælge, sælge og intet andet. Det er selvfølgelig også dit endelige formål, men det skal dine læsere ikke vide, og slet ikke så voldsomt som de fleste nyhedsbreve gør.
Istedet, så fortæl en historie. Prøv at strukturer dit indhold så at 80-90% er information, oplæring eller anden interessant læsning der intet har med salg at gøre. Som f.eks. en kort histore ud fra vores emnelinjer vi fandt tidligere, og de resterende 10% kan så være salgsfremmende indhold såsom CTA knapper, tilbud eller lign.
Hvis du først skriver historien, er det meget nemmere at gå ind efter og tilføje lidt meningsfuldt reklame. Chancen er også, at du typisk skriver dette nyhedsbrev til både tidligere kunder, og folk som ikke har købt endnu, og nyhedsbreve som er lærerige og fortæller en historie passer til begge målgrupper.
- Inkluder altid nemme måder at kontakte dig, såsom dine kontakt informationer i bunden af nyhedsbrevet.
- Inkluder links sociale links, så at folk nemt kan dele dit indhold. (Her er oplæring/historie metoden igen god, da folk gerne vil dele interessante ting, men de vil næppe dele et nyhedsbrev der blot har 20 produkter på tilbud i).
- Skriv personlige nyhedsbreve – Brug humor, sjove kommentarer eller lign, så dine læsere ved det en person som skriver til dem.
- Gør god brug af titler og undertitler i dit indhold, da folk typisk scroller og skimmer titlerne inden de læser for at se om dette indhold er interessant for dem.
- Hav CTA knapper eller links i både toppen og bunden, da folk typisk scroller og skimmer indhold, så de kan faktisk ende med kun at læse bunden af dit nyhedsbrev. Hav derfor din CTA synlig igennem hele indholdet så godt du kan, uden at være for sælgende.
Hvis du benytter nogle af de råd i denne artikel omkring hvad et nyhedsbrev skal indeholde, er jeg sikker på du vil se en stor forandring og mere respons på din email markedsføring.