Målet er sat, og vi ved hvordan!

Udvikling

Hvor skal vi hen

Der er ingen tvivl om at der er en mangel på kvalitetsløsninger inden for e-mail markedsføring, og især automatisering af dette. Mange nuværende løsninger kræver at du har stærke IT kyndige mennesker ved hånden for at udnytte det fulde potentiale.

Vi har tænkt meget igennem året på hvordan vi kan hjælpe nogle af de problemstillinger der er omkring målrettede personlige e-mails, og mange af løsningerne er faktisk ikke særlige besværlige at opnå. Så længe platformen og dens database er optimalt opsat til dette formål, er det en smal sag for vores udviklere.

De “store” i markedet har allerede udviklet i årevis, og måske ikke i den retning vi ser markedet går, så derfor kan de være langt bagud, og det giver os stærk fordel ved at vi kan vende og dreje os på kort tid. (David mod goliat?)

Målet er sat

Vi har mødtes med mange dygtige mennesker inden for e-mail branchen for at finde vores rette “sti” mod en bedre e-mail markedsføringsplatform, og vi mener at e-handelsbranchen har nogle store udfordringer i at lave personlig indhold, målrettet til kunden ud fra hans adfærd på webshoppen.

Derfor har vi valgt at fokusere vores udvikling og energi på at gøre Mailforge til en platform målrettet webshop-ejere. Vi skal nok give løbende opdateringer omkring vores løsninger heri.